Karriere – mentor eller coach

Der er forskel på at ønske sig en mentor eller købe sig til coachingsessioner.

I min optik fungerer mentorordninger bedst, hvis du har mulighed for at blive en del af en gruppe eller et forløb – det gælder sådan set både for mentor og mentee.

En mentor skal i udgangspunktet ikke have en bestemt rådgivningsuddannelse, men skal være faglig kompetent indenfor det område som mentee ønsker at vide mere om. På den måde opdager mentoren, at der er noget, hun ved, som mentee har gavn af.

Få en mentorordning

vejledningMange fagforeninger og organisationer kører interne mentorordninger, og du må selvfølgelig gerne få mig ud til at organisere eller koordinere den mentorordning, der mangler der hvor du holder til.

En mentorordning kan handle om:

  • at få første job
  • skifte job
  • blive god i et nyt
  • forstå arbejdspladskultur
  • have en rollemodel
  • blive tryg ved noget nyt
  • skabe nye og andre kontakter og netværk end dem, man ellers har haft adgang til.

Få en coach

Coach i aktionCoachen har uddannet sig i spørgeteknikker, der kan hjælpe dig i en bestemt retning, hvis du f.eks. er i tvivl, om du skal skifte retning i karrieren, søge nye typer jobs osv.

En systemisk proceskonsulent som undertegnede er en, der bruger coachende teknikker men også handler/tænker på sammenhængen

Et forløb med mig som coach kan derfor handle om mange ting:

  • Er du leder eller mellemleder, der skal navigere i en turbulent organisation?
  • Overvejer du at blive iværksætter eller selvstændig?
  • Hvordan får jeg et nyt og bedre job?
  • Skal du på pension og aner du ikke, hvad du skal bruge al den tid til?
  • Blev du afskediget og skal til at finde dig selv igen?
  • Er der drømme eller projekter, der bliver ved med at dukke op, uden du ved, hvordan du skal realisere dem eller få dem lagt ordentlig ned i skuffen?