Kender du en pragademic?

Det gør du sikkert: det er sådan én, der har en akademisk uddannelse men alligevel er pragmatisk. På engelsk bliver det til sådan en herlig sammentrækning af ordene pragmatiker og akademiker: pragademic.

Tanken bag ordet kan være denne: Måske er det ikke teorien, der er det vigtigste, men brugbarheden af en sådan? Holder den til et virkelighedstjek? Ofte ses pragademikerne på business-schools og som undervisere på diplomuddannelser, fordi de besidder nogle kvaliteter: Koblingen mellem den akademiske forskning og den praktiske forretningsverden.

En af dem mødte jeg for nylig til en masterclass om coaching. Fra Henley Business School i London arriverede Peter Hawkins, professor, ph.D. Ud over at have skrevet tre titler indtil nu om coaching i organisationer, fortæller han også, at han rejser Europa og Rusland tyndt for at rådgive virksomhedsledelser. Alle, der leder eller er ansat i en virksomhed, står i et dilemma: Vi bliver flere og flere kunder, der ved mere og mere, samtidig med at vi kræver mere af den service eller det produkt, vi skal købe. Til gengæld skal det koste mindre – uanset om vi taler om serviceydelser eller forbrug af nyheder, printere eller TV-forbindelser.

Jeg skal ikke kunne sige, om coaching er løsningen på alverdens udfordringer, men det er i hvert fald en god måde at lære at stille de tankevækkende spørgsmål inde i organisationen på. Deltagerne på masterclass fik bl.a. denne øvelse, hvor Hawkins taler om ”the lived brand”. Hvordan vil virksomheden gerne se sig selv, og hvordan ser det ud i forhold til den virkelighed, der er i virksomheden lige nu?

Prøv den selv på dig og din ledelse:

1. Hvis du skal se på det image, som du gerne vil have din virksomhed skal udstråle om to år, så er det:

(skriv tre stikord)

2. Hvad vil personalet sige om ledelseskulturen i din organisation i dag, set i forhold til ovenstående tre visioner?

(skriv tre stikord)

En underholdende version af, hvordan du kan ”tænde for dig selv”, har Jessica demonstreret på You Tube. 

You Tubes slogan er slående relevant, også for dit salgsarbejde: ”Broadcast yourself”.

Find ud af, hvad der virker for dig.

Du kan bruge en proceskonsulent til at ”få sagt det usagte højt” – uanset om det foregår gennem en mentorordning, i et undervisningsforløb eller ved personlig rådgivning. Så har du behov for at få tydeliggjort dine valg, er en proceskonsulent absolut en mulighed. Udbyttet for din virksomhed bliver gladere medarbejdere og/eller en mere tydelig chef, der tør sige det, han mener. Udbyttet for dig ved personlig sparring kan være: Personlig gennemslagskraft, troværdighed og naturlig autoritet.

Hør om processen med arbejdsmiljøet på neurointensiv afdeling – en indsats, som ledelsen kalder “en U-vending” i P1s lydarkiv.

I samme uge var jeg til et seminar om stress, hvor en af deltagerne allerede gøs ved første runde: “Åh nej, det er forhåbentlig ikke en workshop, jeg har meldt mig til,” spurgte hun med rædsel i stemmen oplægsholderen. Han var smart og parere med et svar om, at vi vist alle lægger noget forskelligt i netop dette ord. Men for mig at se, så VAR seminaret faktisk en workshop: vi sad i en cirkel, vi skulle samtale to og to, i trio, skifte pladser, stå op, smide skoene og lave fysiske øvelser. Skønt! syntes jeg – og det tror jeg faktisk også den skeptiske mødedeltager endte med at mene. Aftenen var en god oplevelse, men jeg undrer mig over, hvorfor arrangementet var blevet solgt som et seminar.

Det er tydeligt, at vi stiller forskellige forventninger til glosen workshop – og hvad en sådan seance indeholder.

Er du mere nysgerrig på mentorrollen, har min kollega, proceskonsulent Lars Holmboe, netop udgivet en bog om mentoring, hvorfra nedenstående citat stammer:

Hvor længe skal man have en mentor? Man mødes jævnligt med sin mentor. I starten ofte, senere efter behov. Det kommer an på, om der er tale om et kort eller langt mentor-forløb. Et mentor-forløb varer fra fem uger til tre år. Det er forskelligt, hvor meget der skal til for at skabe de forandringer, man gerne vil have. Ting tager tid. Forandringen sker, når de nye muligheder kommer inden for rækkevidde, og når hovedpersonen er parat og selv vil have det. Forandringen sker, fordi hovedpersonen overvinder barrierer og modstand. Og det sker lidt ad gangen, et skridt ad gangen, nogle gange går man billedlig talt med mentor i hånden. Mentor er med i forandringen, så længe hovedpersonen har brug for det. Sommetider er det nok, at forandringen bare er kommet godt i gang.

Du kan downloade bogen på Lars Holmboes blog eller fra min side under menupunktet ”Værd at dele”. Selvom udgivelsen fokuserer på såkaldt svage grupper, der har brug for mentorer, så er tips og tricks til mentorerne generelle, universelle og absolut brugbare for enhver i mentorrollen.

Systemisk hvad-for-noget er ofte et spørgsmål , jeg får retur, så hvad dækker det egentlig over? Ordet systemisk.

Så er det jo rart at falde over nogle andre proceskonsulenter såsom Ilosi, der har hovedkvarter oppe i Aalborg. De har formuleret det meget godt i deres arbejdsgrundlag, som ligger på deres hjemmeside:

Det systemiske perspektiv er en fælles retning der sammenfatter forskning fra biologi, psykologi og sociologi. Det centrale i dette perspektiv er erkendelsen af, at fænomener ikke eksisterer i sig selv, men altid er til stede i en sammenhæng, som påvirker dem. I arbejdet med ledelse & organisationsudvikling betyder det, at konsulenten aldrig ser på enkeltpersoner eller problemer løsrevet fra den organisatoriske kontekst, de befinder sig i. ”

Under min uddannelse til proceskonsulent hos Go Proces var det især en meget stor erkendelse for mig, at det ikke er muligt at løse et problem ved bare at skifte ”den problematiske medarbejder” ud. Jeg har i hvert fald tit tænkt den kætterske tanke som fastansat, at hvis bare den- og-den-person holdt op, SÅ ville alting blive meget bedre. Men systemisk tænkning ser altså mere på helheden og hvilken sammenhæng, du indgår i. Tænk på det næste gang du møder afdelingens brokkerøv: Hvad kan der ligge bag, at xx altid er så sur? Hvad er det mon han eller hun gerne vil fortælle?

Foto: Jacob Holdt

Med min egen blanding af journalist og konsulent var jeg taget med på konsulentfirmaet DISPUKs jubilæumsseminar for at møde den amerikanske professor i kommunikation, Barnett Pearce. Som så mange andre af kursusdeltagerne så vi frem til at høre mere im hans kommunikationsmodel, som der bliver undervist i på mange danske studieretninger, hvor psykologi og kommunikation er i centrum. Jeg selv stiftede bekendtskab med hans forfatterskab, både på Niels Brocks og professionshøjskolen UCCs diplomuddannelser.

CMM – Coordinated Management of Meaning” kan vel bedst oversættes til ”koordineret ledelse af mening” på dansk og er en grundlæggende kommunikationsteori udviklet over årtier blandt andet med Vernon Cronen og DISPUKs Allan Holmgren som aktive bidragsydere.

Barnett Pearce er professor i kommunikation, men det var tydeligt, at hans egen kræftsygdom optog ham så meget, at det slog igennem i hans foredrag på Kreta:

”Læring for mig er, at vi lever på flere planer hver dag. Og det er en læringspointe for mig, at vi skal leve med alle paradokserne hver dag. Jeg måtte berolige mig selv ved at navngive min historie. En personlig historie om, at jeg er ikke syg, men at jeg har en sygdom,” fortalte Barnett Pearce som en forklaring på, at hans kone i anden halvdel af deres foredrag satte Barnetts kræftdiagnose ind i CMM-modellens egne konteksthierarkier.

”Det er ikke af medlidenhed, at vi fortæller jer den historie, men for at fejre livet. For mig er det ikke en akademisk tese, at vi skal komme os over frygten for at overkomme døden. Det ville være løgn, hvis jeg ikke vedkendte mig, at jeg ser på mit eget liv lige nu: Hvordan lever jeg mit eget liv,” sagde en bevæget Barnett Pearce.

Jeg har lovet at skrive til Barnett for at udveksle synspunkter på journalisters konfliktparadigmer. Det er et standpunkt, som han også har med i den af hans bøger, der er oversat til dansk, nemlig ”Kommunikation og skabelsen af sociale verdner.”

Find bogen hos Saxo