Ordet workshop

Inden for den seneste uge har jeg haft to pudsige oplevelser med workshops – et ord, vi har fra engelsk: Værksted.

Personligt forventer jeg, at jeg bliver inddraget i foredraget eller undervisningen på en eller anden måde, hvis jeg har tilmeldt mig en workshop. Og i sidste uge havde jeg netop tilmeldt mig en workshop på Iværksættermessen i forventning om at blive personligt udfordret på overskriften: Motivation. Men ak, én gang på en time blev vi bedt om at vende os mod sidemanden og med vores kropssprog give udtryk for, hvordan vi så ud som henholdsvis motiverede og umotiverede personer – resten af showet var en powerpoint-præsentation. Underholdende nok, men slet ikke det jeg havde troet.

I samme uge var jeg til et seminar om stress, hvor en af deltagerne allerede gøs ved første runde: “Åh nej, det er forhåbentlig ikke en workshop, jeg har meldt mig til,” spurgte hun med rædsel i stemmen oplægsholderen. Han var smart og parere med et svar om, at vi vist alle lægger noget forskelligt i netop dette ord. Men for mig at se, så VAR seminaret faktisk en workshop: vi sad i en cirkel, vi skulle samtale to og to, i trio, skifte pladser, stå op, smide skoene og lave fysiske øvelser. Skønt! syntes jeg – og det tror jeg faktisk også den skeptiske mødedeltager endte med at mene. Aftenen var en god oplevelse, men jeg undrer mig over, hvorfor arrangementet var blevet solgt som et seminar.

Det er tydeligt, at vi stiller forskellige forventninger til glosen workshop – og hvad en sådan seance indeholder.